Bachelorinngornianut, Kandidatinngornianut masterinngornianulluunniit Tusass-imi
Ikkunneqarpoq: 14-12-2023
Piffissaq atuuffissaa naassaaq: 10-01-2025
Suliffissamut ID normut: LJA-85177070
Atorfeqarnermi atugassarititaasut: Fuldtid
Suliassaqarfik: Andet, IT og medier, Butik og service, Butik og service, Ledelse, IT og medier, Kontor og administration
Vil du være med til at introducere og udvikle ny viden og bæredygtig teknologi i Grønland? Så har du mulighed for at søge om et praktikophold eller skrive dit speciale hos Tusass.
Telekommunikationsinfrastrukturen er under konstant udvikling, og Tusass arbejder effektivt for, at det grønlandske samfund har en moderne og konkurrencedygtig infrastruktur. Organisationen er kendetegnet ved høj energi i et uformelt arbejdsmiljø med en blanding af lokal kultur og internationale projektteams.
Tusass tilbyder løbende samarbejde med både praktikanter og specialestuderende i forbindelse med bachelor-, kandidat-, masterstudier eller tilsvarende. Som praktikant eller specialestuderende i Tusass kan du etablere et solidt fundament for din fremtidige karriere. Det er en unik mulighed for dig, som gerne vil deltage i konkrete arbejdsopgaver eller projekter.
Tusass' hovedkontor er placeret i Nuuk, hvor du kommer til at indgå i en stærk organisation blandt ca. 200 medarbejdere lokalt (ud af knap 400 medarbejdere fordelt over hele landet – heraf enkelte i Danmark) og dermed rig mulighed for at udbygge dit netværk, anvende og udvikle dine faglige kompetencer samt få sparring og vejledning bl.a. indenfor Produkt & Marketing, HR & CSR, Økonomi & Regnskab, Kommunikation og særligt indenfor IT, Netværk & Teknik, herunder;
- Overvågning og drift af det landsdækkende MPLS-netværk
- Support af IP og MPLS-netværk til øvrige afdelinger
- Overvågning og drift af Tusass' interne netværk
- Drift og udvikling af Datacenter og Microsoft cloud services
- Varetagelse af It-governance, -sikkerhed, -overvågning, og -service management
- Drift af mobilsystemer fra mobildatacenter til mobilradionetværk (2G, 3G, 4G & 5G)
- Drift af kobberbaseret bredbåndsnetværk (xDSL)
- Drift af Minilink i byer / Backhaul
- Rådgivning/sparring vedr. Persondata- og Cybersikkerhed samt Sikkerhedsledelse
- Projekt- og porteføljestyring
- Dataindsamling samt udarbejdelse af statistikker og prognoser
- Udarbejdelse af driftsstatusrapporteringer -og processer
- Overvågning af og fejlretning på eksisterende radiokædeforbindelser
- Netværksplanlægning af eksisterende radiokædeforbindelser
- Kundepleje og optimering af vores kunders løsninger, herunder serviceaftaler
- Drift og udvikling af vores kunders IT-infrastruktur -og sikkerhed
- Produktudvikling fra idé til forretning (mobil- og internetløsninger til private og erhverv)
- Optimering af salg (bl.a. online via www.tusass.gl)
- Marketing (branding og mersalg af services & devices)
- Operations Management af nøglesystemer – Billing, CRM, Provisioning
- 3rd line support internt og eksternt (E2E) vedr. processer og systemer
- Datasimplificering, -analyse samt problemløsning
Din rolle
Praktik
Hvis du søger praktik, kan det gennemføres i forbindelse med dit studie. Som praktikant i Tusass vil du, alt efter kompetencer og interesser, indgå i det daglige og alsidige arbejde på lige fod med dine øvrige kolleger, herunder bl.a. mødeaktivitet internt og eksternt samt driftsopgaver og projektdeltagelse (efter Prince2-modellen).
Du kan forvente et praktikforløb med udfordrende arbejdsopgaver og en stejl læringskurve. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor frihed under ansvar er en del af hverdagen.
Praktikken er som udgangspunkt lønnet, såfremt dit studie tillader det. Derudover kan du benytte dig af de personalegoder, der i øvrigt er i huset, som f.eks. kantineordning, motionsrum mv.
Speciale
Hvis du søger en speciale-plads, søger vi studerende med interesse for eksempelvis følgende problemstillinger og metoder:
- Cisco-baseret netværk, både service-provider og enterprise
- Cisco-platformen, herunder opgradering
- Service-provider netværket samt udvikling heraf
- Datacenter: Cisco, VMWare, Nutanix, Linux, PostgreSQL
- Microsoft: Windows, SQL, Systemcenter, Datawarehouse, PowerBI
- Governance: ITIL, ISO27001, GDPR, PowerBI, Orion
- Ny mobilteknologi: 5G projekt (Core og RAN)
- Logmanagement- samt ledelsessystem for sikkerhed
- Sikkerhedsprocesser generelt (f.eks. fysisk sikkerhed i vores ca. 1000 bygninger)
- Optimering af datastruktur samt databehandling -og analyse
- Optimering af MS365-platformen
- Projekter vedr. udbygning af eksisterende radiokædeforbindelser (Microwave)
- Projekter vedr. udbygning af nye radiokædeforbindelser (Microwave)
- Afdækning af nye teknologier indenfor radiokædesystemer (Microwave)
- Netværks- og infrastrukturteknologier (Cisco, Fortinet, Nutanix, VMware) samt ITSM-systemer
- Ny erhvervstelefoni samt udvidelse af Erhverv Net (netværksprodukt)
- Nye IT-sikkerhedsløsninger til vores kunder
- Branding af Tusass-universet og Tusass som virksomhed
- Løbende lanceringer af nye produkter og services
- Udvikling/konfigurering af nye produkter indenfor mobil- internet- roamingløsninger - E2E
- Strategiske projekter indenfor produkter eller systemer
- Udvikling og/eller optimering af produktionsprocesser og forretningsprocesser
Vi er også nysgerrige efter at høre fra dig, hvis du har andre (tekniske eller ikke-tekniske) problemstillinger, du ønsker at udforske.
Som specialestuderende i Tusass vil du blive tilknyttet en dedikeret medarbejder/afdeling i virksomheden, som kan vejlede dig igennem specialeforløbet. Dette kræver naturligvis, at du forinden har indgået en specialeaftale med din uddannelsesinstitution.
Din profil
Vi søger ambitiøse og metodestærke praktikanter eller specialestuderende, som både kan arbejde selvstændigt, deltage aktivt i samarbejdet og ikke er bange for at bidrage ’ude i felten’. Din personlighed er vigtig for os. Derfor er du struktureret og nysgerrig af natur og evner at sætte dig ind i nye og udfordrende problemstillinger. Vigtigst er det, at du drives du af lysten til at dygtiggøre dig indenfor dit område og omsætte din teoretiske viden til praksis. Vi værdsætter således også, hvis du har erfaring fra f.eks. studieprojekter, arbejde eller lignende.
Henvendelse og mere information
Hvis du vil vide mere, så er du velkommen til at kontakte HR-afdelingen på telefon +299 341255 eller mail hr@tusass.gl.
Ansøgninger og samtaler
Vi modtager ikke ansøgninger via mail, men beder dig i stedet uploade en motiveret ansøgning på vores jobportal her. Ansøgningen bør indeholde:
- CV
- Karakterudskrift
- Følgebrev med en beskrivelse af dig selv og dine interesser forhold til din konkrete problemstilling/uddannelse
- information om/formålet med:
- dit praktikforløb (praktikperiode, indhold, rapportering osv.) eller
- dit specialeprojekt (specialeperiode, ECTS, vejleder, omfang osv.)
- Særlige ønsker/forventninger/krav til Tusass under praktik-/specialeforløbet
Praktik-/specialeforløb aftales individuelt. Praktikforløb gennemføres dog typisk fra januar til juni eller august til december. Vi kalder løbende egnede kandidater til samtale.
Som Grønlands nationale virksomhed inden for infrastruktur i Telecom og netværk, arbejder Tusass med en lang række af forskellige tekniske problemstillinger inden for området. Søkabel, radiokæde og satellit som udgør de tre primære dele af hovedinfrastrukturen til mindre netværk i byerne som berører alt inden for mobil, internet, IP, netværksprotokoller, håndtering af data osv. Tusass håndterer både kunder inden for erhverv og det private marked, men sørger derudover, også for forskellige samfundskritiske services såsom fly og skibsnavigation såvel som kommunikation, tv og radio og datacentre, samt IT og cybersecurity.
I tillæg håndterer Tusass rammerne for at alt relevant udstyr fungerer så driftssikkert som muligt i de ekstreme og øde arktiske egne. Dette dækker over bygninger, energiforsyningen, køl & varme, samt ventilation.