Brænder du for at arbejde med anbragte børn, og vil du være med til at gøre en forskel? Så er det måske lige dig, vi søger.
Prinsesse Margrethes Børnehjem er beliggende i Tasiilaq på Grønlands østkyst og er et selvstyredrevet børnehjem bestående af to Børn og Ungeafdelinger normeret til 18 børn og unge i alderen 3 til 14 år, med mulighed for forlænget forsorg. Der kan i perioder være en merbelægning ved akut korttidsindskrivninger. De anbragte børn har haft en opvækst præget af omsorgssvigt og eller misbrug og kommer primært fra Tasiilaq og de omkringliggende bygder.