sullissivik.gl
Atorfimmut ussassaarummut oqaatsinut allanut nuunniarlutit tooruk
dansk (Danmark)
Malugiuk atorfimmut allagarsiissutaasumut matumunnga piffissaliussaq naareerpoq!
Atorfimmut allagarsiissutaasumut qinnuteqarnissamut piffissaliussaq qaangiutereerpoq, aammalu atorfik qinnuteqarfigineqarsinnaajunnaareerppoq. Allagarsiussaq innersuussivittuinnaq takutinneqarpoq.

Sundhedsassistent, Narsaq, Grønland (24-555)

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Ikkunneqarpoq: 02-12-2024
Piffissaq atuuffissaa naassaaq: 10-12-2024
Suliffissamut ID normut: 331601004
Atorfeqarnermi atugassarititaasut: Tamakkiisoq
Suliassaqarfik: Pleje og omsorg
Atorfiup taaguutaa:
Oqaatsit:
Danskisut Atuarneq/ oqalunneq
Kallaallisut Atuarneq/ oqalunneq

Vi søger to sundhedsassistenter til en fast stilling eller et minimum 3 måneders vikariat med start den 7. januar 2025 i Narsaq.

Narsaq ligger i Sydgrønland og har tre tilhørende bygder. Byen har omkring 1500 indbyggere, inkl. de to nærliggende bygder. Sundhedscentrets opgaver består primært af konsultationer for byens og bygdernes borgere. Der er desuden en sengeafdeling med 13 senge og et blandet patientklientel.

Som sundhedsassistent vil du få en alsidig arbejdsdag, hvor du både vil arbejde med ambulante/skadestuehenvendelser og tage dig af indlagte patienter i tæt samarbejde med det øvrige personale. På Sundhedscentret er der, ud over 1 læge, en afdelingssygeplejerske, 3 sygeplejersker, 1 sundhedsplejeassistent, 5 sundhedsassistenter, 4 ufaglærte samt 2 portører.

Ønskede kvalifikationer:

  • Erfaring fra skadestuearbejde og bevidsthed om eget kompetenceområde
  • Mod på oplæring i f.eks. blodprøvetagning og røntgen
  • Minimum et par års erfaring


Vi kan tilbyde:
  • Et tæt samarbejde med resten af personalet på et lille, hyggeligt sygehus
  • Mulighed for at arbejde holistisk med hele patienten
  • Mulighed for medindflydelse i din hverdag


Narsaq er en charmerende og naturskøn by i det sydlige Grønland, kendt for sine frodige dale, klare fjorde og en betagende udsigt over bjerge og isbjerge. Byen ligger ideelt placeret i kort afstand fra regionsbyen Qaqortoq – en smuk sejlads på omkring en time, eller en hurtig tur på kun 15 minutter med helikopter. Området er rigt på dyreliv og udendørs oplevelser, hvilket gør Narsaq til et populært valg for både lokale og tilrejsende, der ønsker at opleve Grønlands unikke natur og kultur.

For yderligere information om bosætning og arbejde i Grønland, kan du finde nyttigt informationsmateriale, herunder "Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i Det Grønlandske Sundhedsvæsen," på www.peqqik.gl/da/Ansaettelse.aspx
Yderligere oplysninger om kommunen og dens faciliteter kan findes på www.kujalleq.gl

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=24-555

Startdato: 7. januar 2025
Ansøgningsfrist: 10. december 2024

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske, Susanne Schwarz, på mail susc@peqqik.gl telefon (+299) 66 12 11

Inuit akornanni attaveqaatit
LinkedIn-mut ikkuguk
Google+-mut ikkuguk
Suliffeqarfiup inissisimaffia