Blue Ice Explorer

Cafémedarbejdere søges til Blue Ice Explorer

Blue Ice Explorer

Narsaq
28-03-2020
Piffissaq atuuffissaa naassaaq: 01-04-2020
Suliffissamut ID normut: 330162447
Suliassaqarfik: Assartuussineq & ingerlasussanik piareersaaneq, Eqqiaaneq, Pisiniarfik & sullissineq, Takornariaqarneq
Misilittakkat - Annertunerusumik: Butikssalg
Oqaatsit:
Danskisut Atuarneq/ oqalunneq/ allanneq
Tuluttut Atuarneq/ oqalunneq/ allanneq
Attaveqarfissamut paasissutissat

Blue Ice Explorer

Claus Pedersen
P.O. Box 58
Oqarasuaat +299 497371

Sommerjob i Sydgrønland 

Cafémedarbejdere søges til Blue Ice Explorer 

Vil du vågne op hver dag med udsigt til smukke bjerge og idylliske fjorde? Vil du på vandreeventyr, se gletsjere og isbjerge? Vil du opleve det grønne Grønland? Lyder det som noget for dig, og har du god gå-på-mod, så søger vi nu personale til vores hotel- og turistvirksomhed i Sydgrønland. 

Til vores café/butik/turistinformation og kontor i Narsarsuaq har vi brug for engageret, omstillingsparat og serviceminded personale som er klar på en hverdag med forskellige arbejdsopgaver. Du vil indgå i et team på ca. 6 medarbejdere, heriblandt en daglig koordinator. 

Arbejdsopgaverne omfatter drift af caféen; heriblandt salg af cafévarer, udlejning/salg af friluftsgrej, servicering af turister, dagligt kasseregnskab og rengøring. Dertil kørsel af turister og bagage samt guidede ture. Arbejdsdagene varierer meget, vi har typisk travlt på flydage og mindre travlt de øvrige dage. Det forventes at alle bidrager der, hvor der er brug for det. 

Vi søger personale til perioden fra 1. juni til 15. september, hvor juli og august er vores højsæson. For at komme i betragtning til jobbet skal du kunne arbejde i minimum 8 sammenhængende uger (oplys din rådighedsperiode i din ansøgning). 

Du skal have lyst til at tilbringe sommeren i en mindre lufthavnsby i tæt kontakt med kolleger og turister. Du skal have et åbent væsen og være imødekommende overfor gæsterne som du omgås i arbejdet. Stillingen kræver at du er løsningsorienteret og handlekraftig. Du skal desuden være indstillet på der vil forekomme længere arbejdsdage i travle perioder. 

Vi ser gerne at du har flere af disse kvalifikationer

  •  Du er serviceminded, grundig og ansvarsfuld
  •  Du er social og fællesskabsorienteret
  •  Du har kørekort og rutine i at køre bil
  •  Du har sans for logistik og tal
  •  Du taler godt dansk, engelsk og gerne grønlandsk
  •  Du har erfaring fra tidligere jobs (fx turisme, café, butik, guide, rengøring)
  •  Du er nysgerrig på naturen og friluftslivet

Vi tilbyder

  •  Kost og logi i personalebolig delt med dine kolleger
  •  Et uhøjtideligt og socialt arbejdsmiljø hvor vi hygger os sammen i vores fritid
  •  1-2 ugentlige fridage
  •  Transfers med vores både på dine fridage, så du kan opleve Sydgrønland
  •  Lån af grej, fx telte, trangia, sovepose ol., så du kan tage på eventyr!
  •  Flybillet tur-retur til Narsarsuaq ved arbejde i min. 8 uger
  • Løn efter kvalifikationer

Blue Ice café er en del af Blue Ice Explorer som er lokal turistoperatør i Sydgrønland. Vores speciale er skræddersyede pakketure til individuelle såvel som til grupper. Vores base og udgangspunkt er lufthavnsbyen Narsarsuaq, men vi dækker det meste af Sydgrønland. Vi driver bygdehotellet og vandrehjemmet i Igaliku samt vandrehjemmet i Narsarsuaq. Vi råder over 9 professionelle passagerbåde som er essentielle for vores ture og transfers. I sommeren beskæftiger vi omkring 35-40 personer. Heriblandt kaptajner, matroser, hotelpersonale, café- og kontor, vandrehjemsværter og turistinfo. 

Er du interesseret? Så send en ansøgning til os på info@blueice.gl 

Vi ser frem til at høre fra dig!