Malugiuk atorfimmut allagarsiissutaasumut matumunnga piffissaliussaq naareerpoq!
Atorfimmut allagarsiissutaasumut qinnuteqarnissamut piffissaliussaq qaangiutereerpoq, aammalu atorfik qinnuteqarfigineqarsinnaajunnaareerppoq. Allagarsiussaq innersuussivittuinnaq takutinneqarpoq.

Bioanalytiker, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland (24-557)

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

31-10-2024
Piffissaq atuuffissaa naassaaq: 01-12-2024
Suliffissamut ID normut: 331601021
Suliassaqarfik: Peqqinnissaq, Ingeniøri & pinngortitalerineq, Allat
Misilittakkat - Annertunerusumik: Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Forskning og udvikling), Ikke angivet (Ingeniør og naturvidenskab), Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Oqaatsit:
Danskisut Atuarneq/ oqalunneq
Kallaallisut Atuarneq/ oqalunneq

Er du en autoriseret bioanalytiker med interesse for klinisk biokemi, og motiveres du af at arbejde selvstændigt i et engageret og kompetent team? Så har vi stillingen til dig!

Hvad vi tilbyder:

  • Grundig introduktion til dine arbejdsopgaver og vores afdeling.
  • Et udfordrende og selvstændigt job i en afdeling, hvor vi arbejder med høj faglig standard og innovation.
  • Indflydelse på dit arbejde og mulighed for at præge både din egen og afdelingens udvikling.
  • En motiverende arbejdsplads med engagerede kollegaer, der vægter samarbejde og godt arbejdsmiljø højt.
  • Arbejdstiden er fra kl. 07:30 til 15:30 på hverdage. Efter rulleskema vil der være tilkaldevagt ca. hver femte dag. Derudover har én bioanalytiker dagligt mulighed for afspadsering efter rulleskema.


Om dig

Vi søger en bioanalytiker, der:
  • Har autorisation som bioanalytiker og erfaring med klinisk biokemi.
  • Er nysgerrig og åben for at lære nyt og udvikle sine kompetencer.
  • Trives med ansvar og er struktureret i sit arbejde.
  • Bidrager til vores fællesskab med godt humør, stærke samarbejdsevner og faglig stolthed.


Om os

Centrallaboratoriet er beliggende i moderne og velindrettede lokaler på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Afdelingen er højteknologisk og udstyret med avancerede analyseautomater, som vi anvender til en bred vifte af analyser inden for biokemi, immunologi og mikrobiologi. Vi udfører analyser for både Dronning Ingrids Hospital og det øvrige Grønland.

Vores primære arbejdsområder:
  • Klinisk biokemi
  • Klinisk immunologi
  • Medikamentanalyser
  • Blodprøvetagning
  • Klinisk mikrobiologi og Covid-testning
  • Vandprøveanalyse


Afdelingen består af 15 dedikerede bioanalytikere, herunder en ledende bioanalytiker, en mikrobiologisk bioanalytiker, 10 klinisk-kemiske bioanalytikere og tre bioanalytikere med specialfunktioner.

Vil du være en del af vores team og bidrage til et sundhedssystem i udvikling? Så send din ansøgning til os!

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=24-557

Startdato: 7. december 2024
Ansøgningsfrist: 1. december 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved [Ledende Bioanalytiker Inge-Lise Kleist] på tlf. (+299) 34 4621 eller på E-mail: ilk@peqqik.gl